SAGSNAVN: CFD, Nærum
Bygherre: CFD – Nyt Bo- &; Dagtilbud Døvblindehuset
Rådgiver: Rytter A/S ProCon Danmark ApS
Entrepriseform: Hovedentreprise
Entreprisesum: 35.091.842,00 kr. ekskl. moms
Bygningsstørrelse: 1.222 m2 + 400 m2 kælder
Udførelsesperiode: april 2022 - oktober 2023
Opgaven omhandler opførelse af 10 nye boliger og servicefaciliteter i tilknytning til CFD's nuværende Døvblindehus, som nyindrettes og totalrenoveres til anvendelse til borgernes dagaktiviteter, to boliger samt administrative funktioner og mødefaciliteter.
CFD's Døvblindehus, beliggende Wesselsmindevej 11, 2850 Nærum, er et døgn- og dagtilbud til unge og voksne med medfødt døvblindhed samt yderligere funktionsnedsættelser.
Nogle er helt døve og blinde, mens andre har en syns- og/eller hørerest. Det dobbelte sansetab gør det oftest svært at udnytte en eventuel syns- eller hørerest optimalt. Generelt har personer med døvblindhed en række fællestræk, som blandt andet er, at de må erfare gennem berøring, bevægelse, lugt og smag.
Der er i dag 11 pladser samt en aflastningsplads i Døvblindehusets botilbud, og 8 pladser i dagtilbuddet. Døvblindehusets beboere har egen bolig med bad og toilet, men pladsforhold og tilgængelighed i det eksisterende Døvblindehus er utilstrækkelige og ikke tidssvarende.
I forbindelse med etablering af nyt byggeri og renovering af bevaringsværdig bygningsmasse vil tilgængelighedsforhold, overskuelighed, kontrastfarver og kompenserende tekniske hjælpemidler for handikappede forbedres svarende til nutidige krav – endvidere lægges der i nærværende projekt vægt på, at alle beboere får et hyggeligt, trygt og hjemligt miljø.
Dette projekt vedrører således nybygning samt totalrenovering og energioptimering af den bestående bygningsmasse på adressen Wesselsmindevej 11, 2850 Nærum, Matr. 3g, Nærum by, med undtagelse af eksisterende pavillon byggeri som fjernes og bortkøres for anvendelse andetsteds.
Rytter A/S har udarbejdet skitser og varetager totalrådgivningen. ProCon Danmark ApS vil varetage ingeniørydelsen.