Forside GDPR Igangværende projekter Referencer Nyheder Samarbejdspartnere Kontakt Om Os

2025 Copyright © Tømrerentreprisen A/S
27. januar 2022

TØMRERENTREPRISEN A/S indbydes på vegne af bygherren, Gladsaxe almennyttige boligselskab v/DAB , til at afgive tilbud i hovedentreprise vedrørende udskiftning af tag, renovering af kviste og strømpeforing af faldstammer og kloaker.

Lundevænget er en boligforening med lejemål under Gladsaxe almennyttige Boligselskab (DAB) administreret af Dansk Almennyttig Boligselskab (DAB)

Lundevænget er opført i 1948, og består af 6 rækkehuslænger, bestående af mellem 3 og 10 rækkehuse i halvandet plan med 1. sal i tag, i alt 41 boliger.

Rækkehusene er karakteriseret ved murede facader i røde teglsten, sadeltag med enten røde vingetegl eller betontegl, udhæng og synlige spærender.

Videre findes der i bebyggelsen to typer af kviste hhv. rytterkviste og taskekviste.

I årene 1993-1994 blev taget på en del af rækkehusbebyggelserne udskiftet.

Entreprisen omfatter i hovedtræk tagudskiftning, kvistrenovering inkl. udskiftning af vinduer samt strømpeforing af faldstammer og kloaker. Projektet udføres imens boligerne er beboet.

På boligtype A1, A2 og A3

  • Nye vinduer på sadelkviste
  • Nye ovenlysvinduer i tagflader
  • Påforing af nyt træskellet- samt isolering af flunksider på sadelkviste
  • Ny træbeklædning på sadelkviste
  • Isolering og ny zinktag på karnapper
  • Nye tætningslister på loftlemme
  • Udbedring af skader på betontrapper og repos ved hoveddør
  • Strømpeforing af faldstammer og renovering af kloakker

    På boligtype B1, B2 og C1
  • Ny tagbeklædning med fast undertag og tegltagsten
  • Ny isolering af spidsloft og skrå flader
  • Nye tagrender og tagnedløb
  • Nye zinkhætter og inddækninger
  • Nye vindskeder og udhæng
  • Malerbehandling af vindskeder/hakkebrætter og udhæng
  • Påforing af nyt træskellet- samt isolering af flunksider på taskekviste
  • Ny zinkbeklædning på taskekviste.
  • Nye vinduer på taskekviste
  • Nye ovenlysvinduer i tagflader
  • Nye tætningslister på loftlemme
  • Strømpeforing af faldstammer og renovering af kloakker

Totalrådgiver er AI A/S Arkitekter & Ingeniører.

af Helmut Melcher