Hempel A/S, Lyngby

Hempels ny hovedsæde tager form

Tømrerentreprisen A/S udvider sammen med CG Jensen A/S malingleverandøren Hempel’s nye hovedkontor i Lyngby.

Hempels nye administrationsbygning bygges som to forskudte bygningskroppe i fem og seks etager og kommer til at indeholde kontorarealer med tilhørende støttefunktioner til cirka 250 medarbejdere.

CG Jensen A/S er totalentreprenør på udvidelsen med Årstiderne Arkitekter samt Sweco Danmark som rådgivere.

Hempels eksisterende hovedkvarter HQ1 ligger ud til Lundtoftegårdsvej. Den nye administrationsbygning HQ2 opføres på den modsatte side af vejen, hvorfor CG Jensen også skal opføre en 53 meter lang gangbro på tværs af Lundtoftegårdsvej, så medarbejderne ubesværet kan krydse bygningerne i det daglige.

Projektet omfatter opførelse af i alt 11.879 m² domicil, heraf 9.774 m² administrationsbygning i 3-5 etager og 2.105 m² kælder.

Udvidelsen af hovedkvarteret begyndte allerede i 2018 med en stor laboratorie- og testbygning på ca. 6.000 m². Når begge udbygninger står færdig  vil Hempels hovedsæde være transformeret til en campus på over 20.000 m².

Tømrerentreprisen A/S udfører følgende arbejder: indvendige gipsvægge, systemlofter, etageadskillelser , indvendige døre , gipsarbejder, akustiske vægbeklædning, samt udvendige terrasser og træbeklædning.

af Helmut Melcher

Seneste nyheder

Ny Prækvalifikation

Allerød Rådhus Allerød Kommune planlægger renovering af rådhuset i Allerød. I denne forbindelse er Tømrerentreprisen A/S blevet indbudt til at afgive tilbud på Hovedentreprisen af facaderenovering på Allerød Rådhus. Projektet

Læs mere

Ny Prækvalifikation

Lejerbo afd. 003-0 i Birkerød Tømrerentreprisen A/S blevet indbudt til at afgive tilbud på Hovedentreprisen ” Tagrenovering  af Lejerbo afd. 003-0 ”. Lejerbo planlægger udskiftning af tage på Peder Mathiasens

Læs mere

Ny Prækvalifikation

Opførelse af daginstitution Lejre Kommune planlægger opførelse af daginstitution i Lejre by. Institutionen forventes placeret mellem Bøgebakken og Fuglereden. Endvidere etableres p-pladser, adgangsvej i grus inkl. vendeplads, stiadgang fra centrum

Læs mere
Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.