Totalrenovering af Melby Klubhus

Totalrenovering af Melby klubhus

Endelig efter en lang og sej, men absolut konstruktiv proces, fik Melby Liseleje Idrætsforening grønt lys for renoveringen af klubhuset.

Der blev afholdt første spadestik til totalrenoveringen af Melby Klubhus onsdag den 1. Maj, af Borgmester Steffen Jensen og formand for MLI, Kim Daugbjerg.

Det var nogle meget glade personer, som endelig kunne se lyset for enden af tunnelen, Og udsigten til,  at et totalrenoveret klubhus står færdigt Marts 2020.

Vi, Tømmerentreprisen A/S er selvfølgelig stolte og meget beærede over, at vi har fået til opgave, at løfte dette store projekt af bygherre Halsnæs Kommune, samt rådgiver BPP Arkitekter.

At løfte denne opgave, og endnu engang være med til, at hjælpe det lokale foreningsliv mod en lysere fremtid i nye fantastiske rammer, er noget vi ser rigtig meget frem til.

Vi ved om nogen, vigtigheden af at rammerne er i orden, så alle idrætsudøvere kan føle sig hjemme og i trygge omgivelser.

Det er en hovedentreprise på samlet 424 M2, hvor der skal laves nye omklædningsrum, ny Cafe, samt en stor terrasse med udsigt over banerne.

Derudover skal den eksisterende bygning’s omklædningsrum renoveres.

Byggeriet forventes startet omkring den 1. Juni 2019, og færdigt Marts 2020.

Et stort tillykke til Melby Liseleje Idrætsforening og Halsnæs Kommune.

https://sn.dk/Halsnaes/Endelig-groent-lys-for-klubhus/artikel/835615

http://halsnaes.lokalavisen.dk/nyheder/2019-05-02/-F%C3%B8rste-spadestik-til-udvidelse-af-klubhus-4807636.html

http://halsnaes.lokalavisen.dk/nyheder/2019-04-26/-MLI-klubhus-er-kommet-i-m%C3%A5l-4763093.html